Hvilke online kanaler skal jeg være tilstede på?

PUSH- ELLER PULL-MARKETING?

Når du skal vælge den rette kanal for din forretning, er det afgørende, at du udvælger den kanal, der passer til det behov, dit produkt eller service opfylder.

Inden for digital marketing snakker vi om to typer trafik: ”push”- og ”pull”-trafik. “Push” og “pull” inden for digital marketing handler henholdsvis om at skabe et behov hos forbrugeren eller at være der, når forbrugeren har et behov.

HVAD ER PUSH-MARKETING?

Sociale medier som Facebook og Instagram samt klassiske medier kan kategoriseres som push-medier, der “skubber” et budskab ud til den potentielle kunde.

Med push-markerting håber vi på, at den potentielle kunde har et behov for din ydelse i det øjeblik, budskabet bliver leveret. Vi forsøger at påvirke eller skabe et købsbehov.

Push-marketing er effektivt i den situation, hvor du skal øge kendskabsgraden til din virksomhed eller dit produkt. Her vil en målrettet branding-kampagne have størst effekt på push-medier.

HVAD ER PULL-MARKETING?

Pull-marketing handler modsat om, at ”trække” forbrugeren ind, når de søger det, du sælger. Den potentielle kunde går selv online og opsøger selv den vare eller tjeneste, du tilbyder.

I dag er det i høj grad søgemaskiner som Google og YouTube, som forbrugerne går til, når de har et behov eller et spørgsmål. Hvorfor det er vigtigt, at din forretning har en høj online synlighed.

Når vi snakker pull-marketing, er den potentielle kunde længere i sin beslutningsproces og er derfor nemmere at konvertere til en kunde i din forretning.

FORSTÅ DE FIRE MICRO-MOMENTS

I en digital tid hvor vi i højere grad lever gennem vores smartphones, gennemgår vi dagligt en række “Micro-Moments”.

Kort sagt er “Micro-Moments” et kort øjeblik af behov. Det er øjeblikket, hvor vi vil gøre noget og gøre det rigtig hurtigt.

Da vores smartphones er vores mest tilgængelige enhed, bruger vi vores smartphones til at træffe hurtige købsbeslutninger på farten.

70% af alle mobil-søgninger resulterer i handlinger, der træffes inden for en time i modsætning til desktop-søgninger, som førhen har taget en uge.

GOOGLE IDENTIFICERER FORSKELLIGE
 MICRO-MOMENTS:

  • Want-to-know moment
  • Want-to-go moment
  • Want-to-do moment
  • Want-to-buy moment

“Micro-Moments” er en forholdsvis ny måde at anskue SEO og content på. Brugernes købsrejse er blevet mere kompleks end tidligere.

Det stiller krav til, at du leverer det rette indhold til de rette brugere på de rette tidspunkter. Husk: Know. Go. Do. Buy.

“Micro-Moments” handler ikke om salg af dine produkter eller service – det handler om at hjælpe brugeren.
Brugerne skal føle, at de får noget ud af den information, din virksomhed giver, når behovet opstår. Det er ikke nok, at du ”bare” sælger dine produkter eller ydelser.

For at dit website kan imødekomme disse “Micro-Moments”, skal du fokusere på forskellige kvaliteter, der karakteriserer god User Experience:

  • Nyttighed: Dit content skal være af høj kvalitet, nyttigt og relevant
  • Appel:  Dit design skal appellere til din målgruppe
  • Troværdighed: Dit brand skal vise tegn på autoritet og tillid
  • Værdi: Du skal fokusere på content, der skaber værdi
  • Tilgængelighed: Dit website skal være let at tilgå og navigere i
Nikolaj Toxværd

Nikolaj Toxværd (født 18. februar 1991 i Risskov ved Aarhus) er en digital marketing specialist, der arbejder med online markedsføring herunder SEO, SEM, CRO og generel optimering af virksomheders online tilstedeværelse i en digital tidsalder. Nikolaj sidder til hverdag som Chef Marketingkonsulent i et af Danmarks største webbureauer – Optimeo A/S.

Læs mere om mig